Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

UDSYN Højskoledag

Dato
Lørdag d. 4. november 2023 (hele dagen)
Sted
Sankt Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, 8680 Ry, Gammel Rye
Pris
175

Program:
9:30 Rundstykker og kaffe
9:55 Velkomst og sang
10:00 Steen Møller
12:00 Frokost
13:30 Morten DD


KÆRLIGHED OG SPILDEVAND
Foredrag af Steen Møller
Husbygger og foredragsholder.

Hvordan kan man konkret skrue livet sammen på en helt anden måde:
At gå fra at overleve, til at leve. At være gældfri. At være affaldsfri. At lave egen virksomhed. At lave spildevandsanlæg der kan lave mad. At lave brændeovne der kan producere varme, el og gødning, uden at forurene. At lave halmelementer og huse. At lave et hus uden tilkobling til vand, el og kloak. At skabe friland (se friland.org). At skabe grobund ved Ebeltoft færgehavn, se grobund.org. At skabe en ny måde at drive landbrug og fiskeri. At gå fra en identitet som arbejdskraft til skaberkraft. At tage ansvar og få indflydelse. At få et jævnt og muntert liv på jord. Civilsamfund, stat og marked. Økonomi, arbejde og rationalitet. At spare på ressourcer og skabe fred i verden.

BIODIVERSITET
Fra Big Bang til i dag.
Foredrag af Morten DD
Naturvejleder, foredragsholder og tv-vært.

I et hæsblæsende foredrag tager Morten DD dig med fra universets opståen, over Jordens og livets opståen og udvikling til i dag, hvor mennesket som en ekstremt succesfuld art fylder mere og mere. Hvad skal der til for, at vi også i fremtiden kan opleve en planet, der myldrer med liv?

Foredraget er fyldt med sære historier, overraskelser og erkendelser, men også med glæde og latter. For naturen er i sandhed fantastisk!

Tilmelding via kontakt@udsyn.dk